En kunstig sø, der dækker omkring 600 hektar, ligger som en splittende linje gennem området nord for Silkeborg. Tange Sø blev skabt i årene 1918–1921, da man opdæmmede Gudenåen for at producere strøm. I dag handler konflikten ikke om energi, men om fundamentalt modsatrettede visioner for naturens fremtid og lokalsamfundets udvikling.
Ifølge TV 2 Østjylland har sagen været gennem 23 ministerier uden endelig afgørelse. Hele 30 år har fronterne været på spil, og debatten påvirker både enkeltpersoner og hele lokalsamfundet omkring Ans.
Isolation blandt lokale
Pernille Ingemann står blandt de få i området, som mener, at søen skal tømmes for at genskabe Gudenåens naturlige løb. Hun har været vinterbader i området i årtier og udpeger biodiversiteten og laksenes muligheder som centrale argumenter. Men hendes holdning møder massiv modstand blandt naboer og især blandt medlemmerne af vinterbadeklubben, som gennem årene er vokset til et betydeligt fællesskab med klubhus og faciliteter.
Modstanden kommer ikke blot som stille uenighed. Pernille Ingemann har modtaget trusler på sociale medier, blandt andet ønsker om, at hun skulle drukne. Sådanne beskeder har fået hende til at overveje, hvornår og hvor hun færdes i byen. Hun beskriver følelsen af at være isoleret i sit eget lokalsamfund.
Begge sider under pres
Jarl Gorridsen, formand for Foreningen til bevarelse af Tange Sø, oplever også presset fra andre sider. Han har modtaget bombetrusler og er blevet kaldt værdiløs. Sagen påvirker hans daglige tilværelse så meget, at han skal moderere debatter på sociale medier for at holde tonen acceptabel blandt medlemmerne.
Gorridsen har dog selv rykket sig. Han har accepteret, at der skal gøres noget for laksenes muligheder, og har foreslået et kompromis: et kunstigt å-system, kaldet et stryg, som kan hjælpe de vandrende fisk uden at tømme søen helt.
Pernille Ingemann afviser denne løsning. Efter at have deltaget i utallige møder og studeret modeller konkluderer hun, at søen uundgåeligt må tømmes. Et kunstigt å-system ville blot erstatte én kunstig naturtilstand med en anden, mener hun.
Jarl Gorridsen håber på, at en minister snart tager en afgørelse. Både han og Pernille Ingemann er trætte af den splittelse, som denne debat har skabt i deres lokalsamfund. Men uden ministeriel handling sidder sagen helt stille – og området må leve med en konflikt, der påvirker mennesker hver eneste dag.