Café Toscana

Siden 2007 har Café Toscana ligget på Østervold og lavet pizzaer efter en original napolitansk opskrift. Det er ikke hverdagskost på et dansk hovedstrøg, hvor pizzeriaer ellers ofte skyder genveje. Men her har man holdt fast i den gourmetorienterede tilgang gennem både gode og dårlige år for byens centrum. At vælge den vej — at satse på håndværk frem for volumen — kræver enten overbevisning eller stædighed, måske begge dele.

Napolitansk pizza adskiller sig fra den gængse restaurant-pizza ved sin behandling af dej, tomater og ost — traditionelt bagt hurtigt ved meget høj temperatur, så bunden får de karakteristiske sorte blærer, mens midten forbliver blød. Det kræver både teknik og tålmodighed, og det er en tilgang, der passer bedre til det sydeuropæiske køkken end til den danske pizzatradition, hvor fyld og mæthed ofte vejer tungere end håndværk. I Danmark har pizza historisk været fastfood — noget man bestiller hjem en fredag aften, ikke noget man tager i byen for at spise. At kalde sine pizzaer for gourmet er derfor et statement om, hvad man vil være, og hvem man vil tiltrække.

Caféen ligger på Østervold, som er Randers' hovedstrøg og byens naturlige samlingspunkt. Her finder man butikker, banker og spisesteder side om side — og her går folk, når de skal handle eller mødes. Østervold strækker sig gennem den indre by og har gennem generationer været det sted, hvor Randers viser sit ansigt udadtil. Men ligesom i så mange andre danske provinsbyer har strøget været under pres. Butikslokalerne skifter hyppigere ejere end før, og der er blevet flere tomme vinduer. At drive forretning på et hovedstrøg i 2020'erne er ikke det samme som i 2007, da Café Toscana åbnede. Dengang var Facebook i sin vorden, smartphones var en nyhed, og folk handlede stadig primært fysisk ind. I dag konkurrerer ethvert sted på strøget ikke bare med naboerne, men med hele internettet.

At Café Toscana har holdt sin plads her i snart to årtier, siger noget om stedets evne til at overleve de skift, som et bycentrum som Randers' har gennemgået i perioden. Det siger også noget om, at der har været kunder nok år efter år — at der er randrusianere, der vælger det napolitanske frem for det bekvemme, og som kommer igen. For et sted som dette lever ikke af turister eller af tilfældigt forbipasserende. Det lever af stamgæster og af mundtlige anbefalinger.

Bag caféen står CAFE TOSCANA RANDERS ApS, der blev formelt registreret i 2009 — to år efter selve caféen åbnede. Elin Pedersen stiftede dengang selskabet, og siden 2020 har Christian Pedersen stået som direktør. Det er en konstellation, der tyder på en familiedrevet virksomhed, hvor erfaringen er gået videre gennem årene. Familiedrevne restauranter har deres egen logik — de overlever ikke på ekstern kapital eller storskala-effektivitet, men på vedholdenhed og på evnen til at tilpasse sig uden at miste kernen.

For en by som Randers er det ikke ligegyldigt, at et sted som Café Toscana eksisterer. Byens omdømme har historisk været bundet til industri og arbejderkultur, og det kulinariske udbud har ikke altid været det, byen er blevet kendt for. Randers har været en arbejdsby, en handelsby, en by, hvor man gjorde tingene, som de skulle gøres — effektivt og uden dikkedarer. At der er plads til gourmetpizza på hovedstrøget — og at stedet har overlevet i snart to årtier — viser, at der også i Randers er et publikum, der søger kvalitet frem for blot bekvemmelighed. Det viser, at byen rummer mere, end stereotypen antyder.

Caféen er stadig der, mens mange andre steder på Østervold er kommet og gået. Det siger noget om både stedet og om de mennesker, der har holdt det kørende. Napolitansk pizza er ikke den letteste vej at gå, når man driver restaurant i en dansk provinsby, men åbenbart en holdbar en. Om det skyldes pizzaerne, placeringen eller persistensen, er svært at sige. Sandsynligvis en kombination.