Når internationale stormuseer som Louvre i Paris og Royal Academy of Art i London låner værker fra Randers Kunstmuseum, siger det noget om kvaliteten af den samling, der siden 1887 er blevet opbygget i byen. Museet rummer cirka 4.000 værker af dansk og udenlandsk kunst fra 1800-tallet til i dag, og blandt dem er L.A. Rings maleri 'Sommerdag ved Roskilde Fjord' fra 1900 — et af de værker, der i 2006 blev optaget i Den Danske Kulturkanon. Det er ikke hver dag, at en provinsby kan pege på sådan en samling.
Museet blev grundlagt af byens kunstforening og er dermed udtryk for en ældre tradition, hvor lokale borgere tog initiativ til at sikre adgang til kunst. I dag er museet en selvejende institution og statsanerkendt kunstmuseum, hvilket placerer det i samme liga som landets øvrige centrale kunstsamlinger. At Randers har haft sådan en institution i over 135 år, fortæller noget om byens kulturelle ambitioner — ambitioner, der rækker længere tilbage, end mange måske er klar over. Det er borgerskabets kulturprojekt fra 1800-tallet, der stadig lever.
Siden 1969 har museet haft til huse på anden sal i Kulturhuset i centrum af Randers, hvor det deler bygning med Museum Østjylland og Randers Bibliotek. Kulturhuset er i sig selv værd at lægge mærke til. Tegnet af arkitekt Flemming Lassen og bygget i perioden 1964-69 er det beskrevet som et hovedværk i dansk brutalisme — den arkitektoniske stil, der i efterkrigstidens årtier prægede offentlige byggerier med sine rå betonflader og tunge former. Hvor nogle ser grimhed, ser andre ærlig materialebehandling og monumental kraft. Uanset hvad man synes, er bygningen et stykke dansk arkitekturhistorie, og den markerer sig i bybilledet på en måde, som kun få andre bygninger i Randers gør.
Samlingen har særlige styrker. Museet har landets største samling af værker af Sven Dalsgaard, der var født i Randers i 1914 og døde i 1999. Dalsgaard var en prominent figur i dansk modernisme, og at hans værker er samlet her, skaber en forbindelse mellem kunstneren og hans hjemby, som giver samlingen lokal forankring. Museet ejer også den største samling af Per Nebles værker, hvilket giver mulighed for at dykke ned i to kunstneres produktion på en måde, der ikke er mulig andre steder.
I 2010 modtog museet Erik Mikkelsens store samling af dansk kunst fra perioden efter cirka 1980, hvilket bragte samlingen op til nutiden og sikrede, at museet ikke kun er et sted for ældre kunst. Det betyder, at man som besøgende kan bevæge sig gennem over to århundreders dansk kunsthistorie — fra guldalderens realistiske motiver til modernismens eksperimenter og samtidens udtryk. Det er en bredde, som giver perspektiv på, hvordan kunsten har forandret sig, og på hvad der optog kunstnerne i forskellige epoker.
For dem, der bor i byen, er museet en mulighed for at møde kunst, der normalt kræver en tur til København eller Aarhus. At man kan gå ind i en bygning i Randers centrum og stå foran et værk fra Kulturkanonen eller se den største samling af en lokal kunstner som Dalsgaard, er ikke en selvfølge. Det kræver, at nogen gennem mange årtier har prioriteret at samle, bevare og formidle kunsten — også når bevillingerne har været små, og interessen måske svingende.
Randers Kunstmuseum er ikke et sted, der råber på opmærksomhed. Det ligger på anden sal i en brutalistisk bygning fra 1960'erne og kræver, at man selv går derind. Men for den, der gør det, venter en samling, der fortæller historier om dansk kunst, om byens egne kunstnere og om det engagement, der gennem generationer har gjort Randers til en by med et kunstmuseum, som internationale stormuseer anerkender.
Stedets egen side: randerskunstmuseum.dk