Det er ikke hver dag, at en tidligere officer fra Hæren ender med at drive en tropisk zoologisk have. Men sådan har det set ud i Randers siden 1995, da Henrik Herold — efter 15 år i Hæren og en uddannelse fra Hærens Officersskole — tiltrådte som direktør for det, der dengang stadig var et projekt på tegnebrættet. Sammen med Regnar Kirkeby havde han udviklet ideen til Randers Regnskov i midten af 1980erne, og efter en byggeperiode på kun 18 måneder kunne de to første kupler åbne den 13. juni 1996. Henrik Herold har været direktør lige siden.
Byens tre kupler på kanten af Gudenåen nær centrum er blevet et ikonisk vartegn. De er inspireret af den amerikanske arkitekt Buckminster Fuller, hvis dome-konstruktioner har præget arkitekturen verden over siden midten af 1900-tallet med deres særlige geometriske form. I Randers illustrerer de tre regnskovskupler regnskove fra forskellige kontinenter: Sydamerikakuplen er den største på 2000 kvadratmeter og 25 meter høj, mens Afrikakuplen måler 500 kvadratmeter og 12 meter, og Asienkuplen 700 kvadratmeter og 14 meter. Det er en usædvanlig profil for en provinsby — at have en statsanerkendt zoologisk have, der specialiserer sig i tropiske regnskove. Placeringen ved Gudenåen, tæt på centrum, gør kuplerne synlige fra flere vinkler i byen og binder attraktionen sammen med byens mest markante naturlige element.
Succesen kom hurtigt. Inden udgangen af 1996 havde mere end 200.000 gæster besøgt Regnskoven, et imponerende tal for en attraktion i en by af Randers' størrelse. Grevinde Alexandra af Frederiksborg indviede stedet og har været protektor siden 1996, hvilket har givet projektet en vis officiel anerkendelse. I 1999 blev Randers Regnskov medlem af EAZA — European Association of Zoos and Aquaria — hvilket placerede institutionen i et europæisk fagligt netværk.
Anlægget er vokset siden åbningen. Byggeriet begyndte i 1994 med en anlægskapital på 25 millioner kroner, men de to første kupler var kun begyndelsen. I 2003 kom Sydamerikakuplen til, og i 2005 åbnede saltvandsakvariet. Senere, i 2012, indviede Randers Regnskov DanmarksParken, et stort udendørsområde med legeplads, grønne arealer og bondegårdsdyr. Det er en udvikling, der viser, at institutionen ikke har hvilet på laurbærrene, men løbende har søgt at udvide og forny sig. Tilføjelsen af bondegårdsdyr og danske elementer i 2012 var bemærkelsesværdig — en tropepark, der også rummer noget genkendeligt dansk.
At Randers Regnskov drives som en selvejende institution af Fonden for Randers Regnskov er værd at bemærke. Det er altså ikke en kommunal forlystelse eller en privat forretning i traditionel forstand, men en konstruktion, der giver en vis uafhængighed. Den organisatoriske form har åbenbart fungeret — Henrik Herolds lange direktørperiode vidner om stabilitet i en branche, hvor lederskift ellers kan være hyppige.
For en by som Randers — der historisk har været præget af industri og handel, med fabrikker langs Gudenåen og havn som omdrejningspunkt — er Regnskoven et interessant brud med det gamle bygningsmønster. Her er ikke tale om fabrikshaller eller lagerbygninger, men om tropiske kupler, der rummer dyr og planter fra andre verdensdele. Det siger noget om, hvordan provinsbyer i de seneste årtier har søgt at skabe attraktioner, der kan tiltrække besøgende og give borgerne noget at identificere sig med. Kuplerne ved Gudenåen er blevet en del af byens selvforståelse, synlige landemærker i en by, der ellers ikke har haft mange af slagsen.
Om man synes, ideen om en regnskov i Randers er charmerende eller lidt besynderlig, er måske et spørgsmål om temperament. Men man kan ikke nægte, at projektet har holdt. Fra de første 200.000 besøgende i 1996 til udvidelserne i 2000erne og etableringen af DanmarksParken i 2012 har stedet haft fremgang. Og Henrik Herold — den tidligere officer, der tog springet fra militær lederuddannelse til zoologisk ledelse — sidder stadig ved roret.
Stedets egen side: regnskoven.dk