Der er noget symptomatisk ved, at en af byens mest kendte restauranter har overlevet i næsten to årtier ved at satse på brunchbuffet, femten ølhaner med craft beer og hylder fyldt med skotsk whisky og caribisk rom. MacAle ved Randers Bro er ikke forsøget på at ligne noget fra København eller Aarhus — det er resultatet af folk, der har drevet restauration i Randers længe nok til at vide, hvad der holder.
Stedet blev grundlagt i 2007 som en udløber af Tante Olga, og begge steder ejes af Leif Bressum, der kom ind i branchen som partner i Tante Olga tilbage i 1987. Det er altså snart fire årtier med mad og drikke samme sted i byen. Den slags kontinuitet er sjælden i restaurationsbranchen, hvor koncepter skifter hurtigt, og nye ejere kommer til med nye ideer. Her har man i stedet bygget videre på det, der fungerede — og åbenbart fundet en model, der holder. At etablere MacAle i 2007, midt i finanskrisens begyndelse, viser enten mod eller tillid til, at Randers kunne bære endnu et spisested. Begge dele viste sig tilsyneladende at være berettiget.
MacAle ligger i Søndergade 2 ved Randers Bro, et af de steder i byen, hvor folk alligevel passerer. Man behøver ikke lede efter det eller følge anbefalinger på nettet. Det ligger der bare, som en del af byens struktur. Broen er et af de naturlige knudepunkter, hvor strømmen af mennesker går forbi i løbet af dagen, og det gør noget ved karakteren af et sted — det skal kunne fungere både som spontan mulighed og som planlagt besøg. Placeringen ved broen betyder også synlighed. Man kan ikke gemme sig der, og man kan heller ikke overleve på at være et insidersted, som kun nogle få kender. Det skal appellere bredt.
At kombinationen af brunchbuffet og craft beer virker, siger måske noget om, hvordan folk bruger restauranter i en by som Randers. Det handler ikke nødvendigvis om raffinerede retter eller særlige lejligheder. Det handler om steder, hvor man kan mødes uden for hjemmet — om formiddagen med familie, om aftenen med venner. Og om at have noget at vælge imellem. Femten ølhaner er mange for de fleste steder, men MacAle har tilsyneladende kunnet holde det sortiment kørende i alle årene. Det kræver en kundebase, der faktisk gider prøve forskellige øl. I en by på Randers' størrelse er det ikke givet, at der er marked for specialøl nok til at fylde så mange haner. At det fungerer her, peger på, at byen har en større appetit på variation, end man måske skulle tro.
I 2019 vandt Tante Olga og MacAle tilsammen prisen som Årets Ejerledede Butik ved Randers Business Awards. Det er værd at bemærke kategorien: ejerleded. Det er ikke en stor kæde eller et kapitalfondsejet selskab. Leif Bressums søn Nicholas arbejder som souschef på stederne, så det er stadig en familiedrevet virksomhed i ordets klassiske forstand. Den slags bliver sjældnere, også i Randers. Når kæder og franchises overtager mere og mere af gadesiden, bliver stederne med et ansigt bag — folk man kan holde ansvarlige, folk der faktisk er der — mere værdifulde, også selv om de ikke altid er de mest trendy.
Whisky og rom er på mange måder modsætningen til craft beer — de appellerer til et mere tålmodigt tempo, til folk der sidder længere og taler sammen. At MacAle har satset på både det ene og det andet, peger på en forståelse af, at man ikke bare skal servicere én type gæst eller én type aften. Nogle kommer for brunchen, andre for øllet, nogle for en god rom. Måske er det hele tricket: at være bred nok til at overleve, men stadig have noget specifikt at tilbyde.
Om MacAle vil være der om tyve år, er svært at sige. Men at det har været der i næsten atten, i en tid hvor restaurationsbranchen generelt har haft udfordringer, er værd at notere sig. Det er ikke det mest prangende eller mest omtalte sted i byen. Men det er et sted, der fungerer — og som tilsyneladende bliver ved med at gøre det.
Stedets egen side: macale.dk