Da Dorthe Bjørn og Mike Pabst overtog Restaurant Sejlklubben den 1. juli 2014, var det et skifte fra den tidligere indehaver Erik Leth til et restauratørpar, der allerede havde sat deres præg på byens spisesteder. Parret stod i forvejen bag Café Jens Otto, og med overtagelsen af Sejlklubben fik Randers et eksempel på, hvordan lokale kræfter kan drive flere koncepter samtidig. Det er en model, som andre provinsbyer kender godt — at dygtige restauratører gradvist udvider deres portefølje, frem for at nye aktører hele tiden strømmer til.
Restaurant Sejlklubben ligger ved Gudenåens udmunding i Randers Fjord, en placering der siger noget væsentligt om byens geografi og identitet. Randers har altid været defineret af Gudenåen, Danmarks længste å, der løber gennem byen og munder ud i fjorden. Det er her, hvor ferskvand møder saltvand, at byen historisk har haft sin forbindelse til omverdenen — først som handelsvej, senere som ramme for industri og havneaktivitet. At der ligger en restaurant netop ved denne udmunding, er ikke tilfældigt — det er et af de få steder i byen, hvor man fysisk kan mærke overgangen mellem å og fjord, og hvor vandets karakter skifter fra det snævre åløb til den bredere fjord.
Overtagelsen i 2014 skete på et tidspunkt, hvor mange danske provinsbyer oplevede et generationsskifte i restaurationsbranchen. De klassiske restauranter, ofte drevet af samme familie i årtier, stod over for spørgsmålet om fremtiden. I Sejlklubbens tilfælde gik stafetten fra Erik Leth til et par, der havde vist, at de kunne drive en succesfuld restaurant i byens centrum. Det er et mønster, man ser mange steder: den etablerede café i midtbyen som springbræt til steder med en anden karakter og beliggenhed.
At Dorthe Bjørn og Mike Pabst driver både Café Jens Otto og Restaurant Sejlklubben, fortæller noget om Randers' størrelse og restaurationsscene. Det er en by, hvor det er muligt for de samme folk at være synlige i forskellige sammenhænge — centrum og bredden, café og restaurant. Den slags overlap ville være utænkeligt i en storby, men her giver det mening. Det kræver selvfølgelig kapacitet og erfaring at drive to steder samtidig, men det giver også mulighed for at tilbyde forskellige oplevelser under samme ledelse og med samme grundlæggende tilgang til håndværket.
Beliggenheden ved fjorden adskiller Sejlklubben fra de fleste andre restauranter i Randers, der primært ligger enten i midtbyen eller i de større boligkvarterer. Gudenåens udmunding er ikke et sted, man passerer ved en tilfældighed — man skal aktivt vælge at tage derud. Det gør restauranten til et decideret mål snarere end et sted, man lige falder over. For randrusianere er det et kendt landemærke, et af de steder hvor byens forhold til vandet bliver konkret og synligt.
Når man tænker på Randers' restaurationsscene, er der traditionelt blevet skelnet mellem de centrale spisesteder og dem, der ligger lidt uden for. Restaurant Sejlklubben repræsenterer den anden kategori — de steder, der trækker på en naturlig beliggenhed frem for fodgængerstrøget. At den fortsatte under nye ejere i 2014, viser, at der var og er et publikum for den type restaurant. Det er ikke en helt ny historie, der skrives, men en videreførelse af noget, der allerede eksisterede i byen.
For den, der overvejer at besøge Restaurant Sejlklubben, er det værd at vide, at stedet har været i Dorthe Bjørn og Mike Pabsts hænder i knap ti år nu. Det giver en vis kontinuitet og erfaring. Man ved, hvad man kommer til — et sted drevet af folk, der har vist deres kunnen andetsteds i byen. Og man ved, hvor man kommer til: ved det punkt, hvor Gudenåen bliver til fjord, og hvor Randers på sin måde møder havet.
Stedets egen side: restaurantsejlklubben.com