Værket

Der er noget særligt ved at gå til koncert eller teater i en bygning, der engang summede af turbiner og generatorer. Værket på Mariagervej er ikke bare et kulturhus — det er et stykke Randers industrihistorie, der fik nyt liv, da byrådet i 1985 besluttede at ombygge det gamle kraftvarmeværk til et mødested for byens kulturliv. Den 1. oktober 1990 blev stedet indviet, og siden har det været et naturligt samlingssted tæt på centrum. At beslutningen blev truffet allerede i midten af firserne, før kulturhuse for alvor blev en standardløsning i danske provinsbyer, vidner om et fremsynet valg.

Bygningerne bærer præg af deres oprindelse. Arkitekt Julius Smith fra København tegnede det daværende elværk, og planerne blev endelig vedtaget af byrådet den 3. juli 1905. Året efter, i 1906, begyndte værket at forsyne Randers med elektricitet — en milepæl i byens udvikling fra købstad til moderne industriby. Elektricitet ændrede alt: fra gadebelysning til fabriksdrift, og værket blev et fysisk udtryk for den modernisering, som skete i begyndelsen af det 20. århundrede. Den specielle arkitektur blev i stor udstrækning bevaret under renoveringen, og det er netop den blanding af industriel æstetik og kulturel funktion, der giver stedet karakter. Man sidder ikke i et anonymt konferencecenter, men i rum med historie.

Værket rummer flere sektioner, heriblandt Ridehuset, der har en helt anden baggrund. Den bygning blev opført i 1887 som del af dragonkasernerne for Kong Christian X — et lag i byens historie, der strækker sig endnu længere tilbage end elværket. At militærbygninger, industribygninger og kulturliv nu deler adresse, er et eksempel på, hvordan byen løbende har genbrugt sine strukturer. Store Sal blev siden ombygget i 2000-2001, hvilket viser, at stedet ikke blev fastlåst i sin form fra 1990, men har udviklet sig. I dag afholder Værket årligt omkring 400 arrangementer med cirka 100.000 gæster, hvilket gør det til en central del af Randers kulturelle infrastruktur. Det svarer til, at hver femte randrusianer kommer forbi hvert år, om end mange naturligvis går mere end én gang.

I september 2021 fik stedet ny restaurant, da Madværket åbnede og afløste Café Sven Dalsgaard. Manden bag er Christian Haun Enoch, tidligere deltager i MasterChef. Det er værd at bemærke, at MasterChef er et tv-program, der har introduceret mange danskere til finere madlavning og skabt en platform for unge kokke — en slags springbræt, hvor nogle fortsætter med at udvikle deres håndværk. Om Madværket bliver en fast bestanddel af Randers' madscene, vil tiden vise, men det er under alle omstændigheder et tilskud til kulturhuset.

At Randers har valgt at investere i og bevare Værket, siger noget om byens prioriteter. I mange danske provinsbyer er gamle industribygninger blevet revet ned for at give plads til boligblokke eller parkeringspladser. Her valgte man i stedet at omdanne dem til et sted for fællesskab og oplevelser. Det kræver vedligeholdelse og engagement at drive et kulturhus af denne størrelse, og det er ikke givet, at det kan løbe rundt økonomisk. Kulturhuse er sjældent profitable i traditionel forstand — de skal subsidieres, både af kommunen og ofte gennem frivilligt arbejde. Men til gengæld får byen et rum, der rækker ud over det rent kommercielle, et sted, hvor der er plads til både folkeoplysning, underholdning og eksperimenter.

Placeringen på Mariagervej, tæt på centrum, er heller ikke uden betydning. Det gør stedet tilgængeligt både til fods og med offentlig transport, hvilket er vigtigt for et kulturhus, der skal fungere for hele byen. Havde det ligget i udkanten, ville det sandsynligvis have en anden karakter — måske mere rettet mod bilister eller særlige arrangementer. Her er det en del af byens daglige liv.

For de fleste randrusianere er Værket et sted, man kender. Måske har man været til en koncert i Store Sal, måske til et foredrag eller en middag. Det er ikke et sted, man besøger som turist, men et sted, man bruger, når der er noget, man gerne vil opleve. Og det er måske det bedste, man kan sige om et kulturhus: at det ikke føles som en destination, men som en naturlig del af byen.